Facebook NGIF

Koncerter

Se flere koncerter

GUL FEST PÅ TORVET - FYR & FLAMME

Lørdag den 02. juli 2022 kl. 19:00

Torvet 1, 5800 Nyborg

Arrangør: NGIF Koncertudvalg

Fyr Og Flamme

Som selvudnævnte “teenageidoler, dine forældre kan forstå”, har de to kreative legekammerater, Jesper Groth og Laurits Emanuel, sammen fundet ind til et helstøbt udtryk i et musikalsk krydsfelt mellem rendyrket 80’er-nostalgi og moderne dansksproget pop, som fra første stortrommeslag sender signaler til dansefødderne såvel som hjertekulen.   

Debutsinglen, ’Menneskeforbruger’, tændte den første glød i danskerne og satte, sidste år, hurtigt sit præg på de danske radiokanaler og musikforbrugernes streaming-vaner. Opfølgeren, ’Kamæleon’, blev endnu en hitsingle og i foråret 2021 bragede Fyr Og Flamme for alvor ind i alle vores hjerter – og siden hos millioner af TV-seere – da dansegulvs-hymnen, ’Øve Os På Hinanden’, blev endnu en evergreen i Dansk Melodi Granprix.  

Det selvbetitlede debutalbum ramte gaden i august måned, og med mere musik på vej, kan du godt begynde at kridte danseskoene! For ovenpå en fuldstændig udsolgt sensommerturné , er Danmarks ukronede dansegulvskonger, klar til at sætte ild til de danske musikscener, hvor festen først slutter, når tonerne fra den sidste synthesizer har lydt og glimmertårerne er trillet ned ad de storsmilende kinder på publikum.